Nem hindbærtærte

Ingredienser til tærten:

300 gram frosne hindbær + lidt vand
2 æg
160 gram sukker
100 gram hvedemel
4 tsk. smør
50 gram hvid Callebaut chokolade
100 g. callebaut chokolade

Ingredienser til topping:

200 gram Callebaut chokolademousse
250 ml mælk
5 tsk. hindbærpasta fra Sweetkitchen

 

Pynt til kagen:

Hindbær

nem Hindbærtærte

Denne tærte kan laves, når man ikke har så meget tid – heldigvis smager den stadig dejligt. Her er tærten lavet med en topping bestående af chokolademousse med hindbærsmag, men det kan også være en vanilje-flødeskum eller måske blot lidt flormelis drysset over kagen. Tærten kan også sagtens laves med andre bær, så der er rigtig mange muligheder.

Ovn tændes på 200 grader. Bagetid ca. 35-40 minutter.
Tærteform Ø20

Fremgangsmåde – tærten:

 

  1. Kog hindbær op med lidt vand og lad det køle, mens det andet laves.
  2. Pisk æg og sukker skummende.
  3. Tilsæt mel lidt ad gangen, mens der fortsat piskes.
  4. Smør tærteformen, hæld dejen i og fordel chokoladen over.
  5. Kom nu bærrene over og fordel smørret.
  6. Bages i ovnen på 200 grader i ca. 35-40 minutter. Kom evt. stanniol over kagen de sidste 10-15 minutter.
  7. Når kagen er afkølet, laves toppingen.

Fremgangsmåde – topping

  1. Kom hvid chokolademousse og mælk i en skål.
  2. Pisk det sammen i ca. 5 minutter.
  3. Tilsæt ca. 5 tsk. hindbærpasta (smag til) og rør roligt rundt med en dejskraber.
  4. Smør moussen ud på hele kagen.
  5. Pynt til sidst med hindbær.

Se fremgangsmåden her

0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tomTilbage til shoppen