Ingredienser til muffins:
100 g smeltet smør
200 g sukker
3 æg
1 dl mælk
125 g hvedemel
150 g knuste makroner
50 g revet marcipan blandet med 2-3 tsk. pistaciesmag. Færdiglavet pistaciemarcipan kan også bruges, lige som almindelig marcipan kan
65 g hakkede rabarber
1 spsk. sukker
50 g hakkede pistacienødder
Evt. pistaciekrymmel som pynt
Makron muffins med rabarber og pistaciemarcipan
Vi har været i køkkenet igen, og denne gang blev det til makron muffins med rabarber og pistaciemarcipan. Vi glæder os til at dele opskriften med dig, så du kan tage den med i det kreative køkken og lave din egen version.
Er du ikke så meget til rabarber, så kan du med fordel skifte rabarber ud med æble, og undlade den 1 spsk. sukker.
Lad os gå i gang med det samme!
Ovn tændes på 200 grader, og kagerne skal bages i ca. 20 minutter.
Antal: 20 stk.
Fremgangsmåde – muffins:
- Lad 100 gram smør stå og smelte i en lille gryde.
- Skær rabarberne ud i små stykker og vend dem med i 1 spsk. sukker. Lad det stå og trække, mens det andet laves.
- Pisk æg og sukker luftigt.
- Vend 1 dl mælk og de 100 g smeltet smør i.
- Knus makronerne i en frostpose og vend dem sammen med det andet.
- Kom pistaciemarcipanen i og vend rundt.
- Til sidst tilsættes rabarberne (æblerne) og de hakkede pistacienødder, der vendes med rundt.
- Nu skal dejen i muffinsformene og bages i ovnen.
- Det er en god ide at have papir-muffinsformene i en fast muffinform.
Ønsker du at lave en lækker topping på dine muffins, kan det med fordel være en lækker, cremet chokolade- eller smørcreme. Jeg har i min smørcreme til rabarbermuffins tilsat smagspasta fra FunCakes med pistaciesmag. Laver du æblemuffins kan smagspasta fra FunCakes med grøn æble smag anbefales til din smørcreme.
Velbekomme 🙂